Hjem / Nyheder / Kagedag på Selsø
kagedyst selsø slot

Kagedag på Selsø

Den Store Kagedag på Selsø Slot er efterhånden blevet en tradition – og én de holder meget af på museet. Dagen byder på flotte kager og masser af familiehygge. Medbring din kage og vær med i konkurrencen, når den lækreste, den smukkeste og den bedste historiske kage kåres af årets dommere.

Du kan frit vælge, om du vil lægge vægt på den gode smag eller på den kreative udsmykning af din kage, og bager du en historisk kage, behøver den ikke være efter en 1700-tals opskrift. Det kan være en opskrift fra din bedstemor, som du gerne vil ære ved denne lejlighed – du skal bare fortælle, hvad der gør din kage historisk.

Kager indleveres inden kl. 14 og vinderne kåres, når dommerpanelet har spist sig gennem kagerne. Herefter må alle spise så meget de kan – men børn får lov at tage først!

Almindelig entré denne dag og museet har åbent kl. 11-16.

Tjek også

Gershøj-Kro

Gershøj Kro genåbnet

Gershøj er en by man kører til, ikke en by man kommer forbi. Men der …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *